Fransk restaurant København

Restaurant Maison – ekstravagant fransk bistro i København

Centralt i indre by i København finder du Restaurant Maison på Dronningens Tværgade. Restauranten har siden 2019 budt på alt, hvad hjertet begærer, inden for det bedste af det franske køkken. Maison er placeret midt mellem Kongens Nytorv og Nørreport, og er omgivet af det pulserende byliv på Gothersgade samt smukke Kongens Have. Indretningen byder på en gennemført fransk stil med marmorborde, dybfarvede vægge, fletstole, træ interiør og dekorative vinflasker, som sender tankerne mod Paris. Restauranten har til huse i en fredet bygning, der trækker tråde tilbage til bygningens opførelse i 1943. Stilen fra dengang er delvist bevaret, og på vores restaurant kan du dermed nyde din mad i historiske omgivelser i København, der former en hyggelig og autentisk atmosfære.

Det er ikke kun inden døre, du kan nyde vores mad og vin i København. Hvis du har mere lyst til at sidde udendøre, kan du tage plads på vores tilstødende terrasse. Her fortsætter den franske stil, og du får dermed stadig den fulde oplevelse af at sidde på en fransk bistro i Paris’ gader. Om sommeren kan du nyde solen og synet af de smukke, frodige bøgetræer og sidde under hyggelig, afdæmpet belysning, når mørket falder på.

Découvrez la cuisine française i København

Restaurant Maison’s menukort spænder bredt, og byder på adskillige franske, traditionelle klassikere lavet på friske råvarer i kompromisløs kvalitet. Maison er Københavns måske smukkeste bistro og vores retter afspejler også vores tilgang til råvarerne, som vi forventer samme ekstravagance fra, som vi selv afspejler med vores restaurant og vores professionelle personale. Vores gæster kan opleve vores høje niveau allerede ved udvalget af vores små snacks, bestående af blandt andet pata negra og pate én croute. Vores forretter består blandt andet af østers, snegle eller hvide asparges, som alle udvælges specifikt til vores restaurant og skal igennem kokkenes nåleøje. Hovedretterne byder på vores omhyggeligt tilberedte og kompromisløse fortolkninger af confit de canard, søtunge, tatar eller due.

Ønsker man yderligere at opleve stemningen af at sidde på en bistro i Saint-Germain-des-Prés, midt i København, og nyde en kop kaffe og fransk dessert, kan man også finde et udvalg af franske desserter på Maison af vores franske desserter. Vælg eksempelvis mellem vores crepes suzette, der byder på helt tynde pandekager vendt i en flamberet og frisklavet appelsinsauce eller vores profiteroles fyldt med vanilleis og serveret med chokoladesauce.

Vi har sammensat et vinkort med håndplukkede og velsmagende vine, der fuldender oplevelsen af at sidde i Paris, i København. Du kan vælge mellem vine fra franske regioner som Bourgogne, Alsace og Loire, og vores personale er specialister i vine, så man kan dermed få kyndig vejledning og interessante snakke med Maisons tjenere.

Besøg vores restaurant – også til frokost

Book et bord på Maison og oplev vores parisiske stemning midt i København. Restauranten har åbent mandag – fredag fra 17.00, lørdag fra 12.00 og om søndagen holder vi lukket. Hver lørdag har vi desuden åbent for frokost a la carte.
Kunne du tænke dig at se, hvordan nogle af vores retter tager sig ud og er du interesseret i at få et indblik i den hyggelige, franske stemning? Så kan du finde os på Facebook eller Instagram, hvor vi deler stemningsbilleder og billeder af vores retter.

Vi glæder os til at se dig på Restaurant Maison i København på Dronningens Tværgade 43.